En indsigelse mod en kortbetaling, betyder at kortholder gør indvending mod transaktionen, som er trukket på vedkommendes konto. Det kan eksempelvis være fordi forbrugeren ikke kan genkende betalingen – og der kan være tale om misbrug af kortet.

Er der dog tale om mistanke om at betalingskortet er blevet misbrugt, så anbefaler bankerne, at kortholder spærrer kortet med det samme og kontakter sin bank.

Problemer i forbindelse med køb

Det kan ikke kun være i forbindelse med transaktioner, som forbrugeren ikke kan genkende. Der kan også laves en indsigelse, hvis der er opstået problemer i forbindelse med en handel. Det kan eksempelvis være, hvis forbrugeren ikke har modtaget den vare eller ydelse, som de har betalt for. Eller hvis vedkommende har returneret sin ordre, men ikke modtaget refunderingen af betalingen. Det kan også være, hvis handelsbetingelserne har været misvisende eller varen, vedkommende har modtaget ikke var det de havde forventet.

I sådanne tilfælde, skal forbrugeren kontakte forretningen, og forsøge at få løst problemet omkring betalingen. Det er vigtigt, at kunden har dokumenteret den fejl, der er opstået i forbindelse med handlen. Hvis problemstillingen ikke kan løses mellem kunde og forretning, kan der laves en indsigelse i banken, hvorefter pengene vil blive refunderet til kunden.

Kan en indsigelse forsvares?

Hvis du som forretningsdrivende modtager en indsigelse på en betaling har du to muligheder. Du kan enten accepterer den, og så vinder din kunde retten til betalingens beløb. Du mister altså betalingen, men kan også være nødt til at betale et indsigelsesgebyr.

Du kan også vælge at forsvare indsigelsen og derved forsøge at vinde retten til betalingen tilbage. For at kunne forsvare din indsigelse, skal du kunne fremvise dokumentation på transaktionen. Det betyder, at du skal kunne bevise, at der er gennemført et køb, at ordren er blevet leveret som aftalt og i den aftalte stand. Er der tale om en returnering, skal du også kunne dokumentere dette forløb. Hvis du vinder sagen, vil der ikke være nogle omkostninger for dig.

Du kan læse mere her.